Vielse i kirken

Hvis man ønsker at blive gift i en af vore kirker, skal man have tilknytning til Lyngå Skjød Lerbjerg sogne eller menighed.

Mindst en af parterne skal være medlem af Folkekirken.

I skal henvende jer til en af sognepræsterne i god tid før brylluppet for at aftale tidspunkt.
Inden brylluppet kontakter præsten jer for at få en samtale.

I skal fremskaffe en Prøvelsesattest, der bekræfter, at ingen af jer er gift i forvejen.
Det gøres ved at udfylde en Ægteskabserklæring, der kan findes på kommunens hjemmeside, og sende den til bopælskommunen. Prøvelsesattesten skal være dateret tidligst 4 måneder før brylluppet.
Den færdige Prøvelsesattest fremsendes til: Kirkekontoret, Kirkevej 5, 8370 Hadsten.

Overvej, hvilke salmer fra Den Danske Salmebog, I ønsker sunget til brylluppet.

Tryk her for at komme til Hadsten Kirkekontors side om bryllup

Velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Hvis man er borgerligt viet kan man blive velsignet i kirken.
Ritualet minder om et traditionelt bryllup.

Mindst en af parterne skal være medlem af Folkekirken.

I skal henvende jer til en af sognepræsterne i god tid før velsignelsen for at aftale tidspunktet.
Inden velsignelsen kontakter præsten jer for at få en samtale.

Overvej, hvilke salmer fra Den Danske Salmebog, I ønsker sunget til den kirkelige handling.

 

 


Tilmeld nyhedsbrev




Læs dagens tekst, slå op i Biblen og meget mere på bibelselskabet.dk